Montering af dørhåndtag - en guide

At montere et nyt dørhåndtag behøver ikke at være en udfordrende opgave, så længe du har de rette redskaber. Her er en trin-for-trin guide.

Inden du går i gang, skal du vide om dine døre er nye eller ældre. Dette vil nemlig have indvirkning på, hvilke dørhåndtag du skal vælge samt monteringsmetoden. 

Nedenfor kan du se en tegning af, hvordan nye vs. gamle døre ser ud der, hvor dørhåndtaget skal monteres.

Hvis du er i tvivl om hvilke døre du har eller hvilke dørhåndtag du bør vælge, kan du læse mere i vores blogindlæg: Skal du vælge dørhåndtag med hulafstand c/c 30 mm eller c/c 38 mm?

Guide til montering af dørhåndtag på nye døre:

1. Fjern det gamle håndtag
Start med at tage det gamle dørhåndtag af. Brug en almindelig skruetrækker til at løsne skruerne forsigtigt. Vær opmærksom på at undgå at beskadige kærven under denne proces - især skruer af messing kan være bløde.

2. Kontroller dørhåndtagspinden på det nye håndtag
Sæt den nye dørhåndtagspind i døren og kontroller, om den passer i længden. Hvis den er for lang, kan den afkortes med en nedstryger. Dette trin er normalt sjældent nødvendigt.

3. Tilpas skruerne til dørtykkelsen
Dørhåndtaget skal monteres med gennemgående skruer, også kaldet knækskruer. Disse skruer kan let afkortes, normalt i intervaller på 5 mm, for at passe nøjagtigt til tykkelsen af din dør. Brug en tang eller en nedstryger.

4. Spænd skruerne fast
Brug en almindelig håndskruetrækker til at stramme skruerne. Dette giver dig mere kontrol over, hvor meget du strammer. Kontroller, at dørhåndtaget kan bevæge sig som det skal, inden du fortsætter. Hvis der følger styrebrikker/plaststyr med dine dørhåndtag, monter da skruerne igennem disse. Styrebrikken sikrer at dørhåndtaget monteres korrekt og ikke kan rykke sig fra side til side.

5. Fastgørelse af pinolskrue
Skru den medfølgende pinolskrue fra selve dørhåndtaget ind i den gennemgående dørhåndtagspind. Dette sikrer, at håndtaget forbliver fast og muliggør åbning og lukning af døren.

Guide til montering af dørhåndtag på ældre døre:

1. Fjern det gamle håndtag
Start med at tage det gamle dørhåndtag af. Brug en almindelig skruetrækker til at løsne skruerne forsigtigt. Vær opmærksom på at undgå at beskadige kærven under denne proces - især skruer af messing kan være bløde.

2. Kontroller dørhåndtagspinden på det nye håndtag
Sæt den nye dørhåndtagspind i døren og kontroller, om den passer i længden. Hvis den er for lang, kan den nemt afkortes med en nedstryger. Dette trin er normalt sjældent nødvendigt.

3. Spænd skruerne fast
Dørhåndtaget skal monteres med små træskruer direkte ind i døren. Brug en almindelig håndskruetrækker til at stramme skruerne. Dette giver dig mere kontrol over, hvor meget du strammer og du undgår at ødelægge kærven i skruerne. Kontroller, at dørhåndtaget kan bevæge sig som det skal, inden du fortsætter. 

4. Fastgørelse af pinolskrue
Skru den medfølgende pinolskrue fra selve dørhåndtaget ind i den gennemgående dørhåndtagspind. Dette sikrer, at håndtaget forbliver fast og muliggør åbning og lukning af døren.


Gå på opdagelse i vores store udvalg af dørhåndtag. Vælg bl.a. mellem messingdørhåndtag, trædørhåndtagsorte dørhåndtag og Arne Jacobsen dørhåndtag.
Find dertil det helt rigtige tilbehør, såsom dørstoppere, dørhammere og meget mere.

Hos Copenhagen Home Design elsker vi gør-det-selv projekter og har også lavet en guide til at lave din egen knagerække samt en guide til montering af greb, hvis du skal have udskiftet dine greb eller knopper i hjemmet. 

AlleGuide